DA
Forside › Hvad kan man se

Hvad kan man se inde i Descalzas Reales

Hvad kan man se
De store kunstværker: trappefreskoen af Antonio Rizi, Rubens-gobelinerne fra Eukaristiens triumf, relicario’et fyldt med flamsk sølvsmedekunst og malerier af Tizian, Brueghel og Luca Giordano. Intet på stedet forklarer noget af det; en guide eller turen via GetYourGuide gør en forskel.
Den store trappeFresker fra 1600-tallet af Antonio Rizi
Rubens-gobelinerneEukaristiens triumf, silke/uld/sølvtråd
RelicarioKongelige relikvieskrin, flamsk sølvsmedearbejde
MalerierTizian, Brueghel, Luca Giordano, Sánchez Coello
Capilla del MilagroKapel med fresker
Kapellerne ved klostergangenHvert skænket af en adelsslægt
FotograferingIkke tilladt indenfor

Trappen: øjeblikket, hvor besøget vender

Du går ind gennem en umærket dør på Plaza de las Descalzas. Forhallen er af nøgne mursten, smal og institutionel. Så åbner guiden den næste dør, og du går op ad den store trappe, hvor hele loftet er dækket af fresker. Maleren Antonio Rizi malede Sankt Claras forherligelse i hvælvingen – skyer, lys, engle, helgenen, der stiger til himmels. Det er øjeblikket, hvor besøget skifter fra »det her er et kloster i drift« til »det her er et palads«. Det arkitektoniske greb er bevidst. Facaden udadtil forbliver enkel, så bygningen ikke reklamerer for sig selv. Trappen indenfor er afsløringen. Alle besøgende stopper op. Alle guider lader dig kigge op et øjeblik, før de driver dig videre.

Rubens-gobelinerne: det mest værdifulde af det hele

I et rum ved den øvre klostergang hænger gobelinerne med Eukaristiens triumf, vævet i silke, uld og sølvtråd efter kartoner af Peter Paul Rubens. De blev bestilt af infantinde Isabel Clara Eugenia. Serien er en af de mest værdifulde tekstilsamlinger i Spanien. Guiden tager dig hurtigt igennem dem – de er gamle, skrøbelige og lysfølsomme, så de hænger ikke fremme ret længe ad gangen. Men ved du, at du skal se godt efter, får du øje på detaljerne: sølvtråden fanger lyset, ansigterne er individuelle, kompositionen er vild. De viser, hvordan kongelig mæcenvirksomhed så ud, når den var allermest selvsikker.

Relicario’et: sølv, hellighed og overtro

Relicario’et er et rum fyldt med relikvieskrin – små genstande, der indeholder dele af helgener eller stykker stof, som efter sigende har rørt ved helgener. Dronninger som Isabel de Valois og María de Austria skænkede dem til klosteret. Mange blev lavet af flamske sølvsmede. De er små, indviklede og meget mærkelige for moderne øjne. Et relikvieskrin kan være en sølvæske på størrelse med en hånd, med et krystalvindue, så du kan se en lillebitte stofrest indeni, og bønner indgraveret på bagsiden. Relicario-rummet samler hundredvis af disse genstande. Guiden haster dig igennem. Rummet er lille, relikvieskrinene står tæt, og der kommer andre grupper. Men det er rummet, hvor den europæiske kongelige fromhed bliver håndgribelig og konkret. Læs mere om hvad du ellers kan se i nærheden, hvis du vil have den større historie om flamsk kunst i Spanien.

Malerierne: Tizian, Brueghel, Giordano

Descalzas rummer malerier af Tizian (venetiansk, 1500-tallet), Pieter Brueghel den Yngre (flamsk), Bernardino Luini (italiensk), Juan Sánchez Coello (spansk hofmaler) og Luca Giordano (napolitansk, 1600-tallet). Guiden peger nogle af dem ud; andre går du glip af, hvis du ikke holder øje. Det her er ikke Prado – klosteret har måske et par dusin malerier, ikke tusindvis – men kvaliteten er høj. Er du kunsthistoriker, vil du gerne bruge en time her. Er du almindelig besøgende, bruger du fyrre minutter og føler, at du har set noget ægte.

Capilla del Milagro og kapellerne ved den øvre klostergang

Capilla del Milagro (Miraklets kapel) er dekoreret med fresker. Ved den øvre klostergang ligger en række mindre kapeller, hvert skænket af en forskellig adelsslægt. Guiden fører dig igennem dem i rækkefølge. Hvert har sit eget alter, sin egen udsmykning, sin egen skytshelgen. De fleste besøgende bliver trætte på dette tidspunkt af turen og holder op med at følge med. Det ved guiden; tempoet stiger. Men har du læst om slægterne på forhånd, eller interesserer du dig for, hvordan spansk fromhed i 1500-tallet så ud i et kloster, er det her, den historie udspiller sig.

Insidertip

Tag læsebriller med, hvis du bruger dem. Relikvieskrinene er små, malerierne har fine detaljer, og rummene er belyst som i et kloster i drift (lyst nok til at bo i, ikke lyst nok til et museum). En lommelygte på telefonen hjælper.

Det, du kommer hurtigt forbi

Der er dele af besøget, som guiden skynder dig igennem: selve klostergården er lukket for besøgende, så du ser den fra vinduerne. Nonnernes eget kapel er ikke åbent. Mange døråbninger er afspærret med reb. Klosteret er ikke et museum; det er et klausurkloster i drift, hvor et fællesskab af klarissenonner rent faktisk bor. De dele, du ser, er dem, der altid har været halvoffentlige – de kongelige gemakker, trappen, rummene, hvor kongelige gæster boede. Resten af klosteret er deres, og det får du ikke at se.

Tjek ledige tider & book
Gratis afbestilling op til 24 timer før start på de fleste ture — book nu, beslut dig senere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke kunstværker skal man se i Descalzas Reales?

Trappefreskoen af Antonio Rizi, Rubens-gobelinerne med Eukaristiens triumf, relicario’et (relikvierummet) fyldt med flamsk sølvsmedekunst og malerier af Tizian, Brueghel og Luca Giordano. Men guiden haster igennem dem alle, så en guidet tur på engelsk (fra 39 €) eller lidt forhåndsviden hjælper.

Er der værker af berømte malere?

Ja. Tizian, Brueghel, Giordano og Sánchez Coello (den spanske hofmaler). Men det her er ikke Prado – der er måske et par dusin malerier i hele klosteret, ikke tusindvis. Kvaliteten er høj, men mængden er lille.

Hvor lang tid skal man bruge indenfor?

Det guidede besøg tager 60–90 minutter, og det er hele oplevelsen. Det er ikke et sted, hvor man vandrer rundt i timevis. De fleste besøgende er færdige efter cirka en time.